Organist og kantor [Denmark]


 

En fuldtidsstilling som hovedorganist og kantor ved Brønderslev Kirke, Bredgade 102, 9700 Brønderslev, er ledig pr. 1. januar eller snarest derefter.

I hjertet af den blomstrende købstad Brønderslev med et rigt butiksliv, spændende spisesteder og en smuk rhododendronpark ligger vores to kirker; den store Brønderslev Kirke fra 1922 i Bredgade og Gl. Kirke fra 1100-tallet på Brønderslev Kirkegård.

Brønderslev Kirke og Sognegård er et kirkeligt og kulturelt samlingspunkt, ikke kun for Brønderslev by, men for hele oplandet. Musik- og foreningslivet er her et vigtigt element i byens rige kulturliv - i et fint og givende samspil med byens øvrige kulturinstitutioner.

Til den ledige stilling som hovedorganist og kantor søger menighedsrådet en person med følgende faglige kvalifikationer og menneskelige kvaliteter:

  • En højtuddannet kirkemusiker, der har kompetencer til at præstere på et højt fagligt niveau i Brønderslev Kirke - med et voksent pigekor på 23 medlemmer og på et Th. Frobenius-orgel fra 1972 med 33 stemmer. Hertil kommer, at du i samarbejde med kirkens 4 præster, 9 kirkefunktionærer og 15 valgte menighedsrådsmedlemmer kan bidrage til og fastholde et højt aktivitetsniveau ved Brønderslev Kirke, Gl. Kirke og Sognegård.
  • Er en erfaren kantor, der kan varetage det musikalske og personalemæssige ansvar for Brønderslev Kirkes pigekor og videreudvikle og nytænke korarbejdet.
  • Har en veludviklet empati og sans for samarbejde. Du er fleksibel og har en positiv indstilling til arbejdet, en finger på pulsen i forhold til menighedens ønsker samt åben over for at spille nye salmer i det kirkelige rum.
  • Menighedsrådet forventer kvalifikationer på højeste niveau i forhold til korledelse, orgelspil, liturgisk spil, liturgisk fornemmelse og sikker sans for de kirkelige ritualer.

Foruden korledelse består arbejdet af spil til højmesser, kirkelige handlinger, særgudstjenester, plejehjemsgudstjenester, koncerter, foredrag samt en ugentlig morgensang.

Pigekoret har 23 unge/voksne sangere, der medvirker til de fleste højmesser, musikgudstjenester og andre særgudstjenester. Koret er Brønderslev Kirkes hjertebarn og er med til at løfte gudstjenesterne op til en helt særlig ånd og oplevelse i det kirkelige rum. Koret laver flere årlige koncerter, bl.a. julekoncerten som altid samler et stort publikum. Vi har desuden et juniorkor, som ledes af kirkens anden fuldtidsansatte organist.

Menighedsrådet værdsætter et godt og kollegialt samarbejde mellem kirkens præster og kirkefunktionærer, herunder 3 kirkemusikere (2 organister og 1 kirkesanger).

Der vil være 3 måneders prøvetid, og der bliver indhentet børneattest og referencer.

Se i øvrigt hjemmesiden www.broenderslevkirke.dk for nærmere oplysninger.

Ønskes yderligere information, kan henvendelse ske til daglig leder Mikael Rasmussen, på tlf. 40 20 22 52, e-mail: mkbr@km.dk, kontaktperson Birgitte Schierning Nielsen, tlf. 22 80 54 86, e-mail: birgitteschierning@gmail.com, eller formand for musikudvalget Bjarne Devantier Nielsen, tlf. 53 25 77 60, e-mail: devantiernielsen@gmail.com.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 - Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på http://www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang.

Hvis man er overenskomstansat, er menighedsrådet indstillet på at forhandle et kvalifikationstillæg.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 330.649 kr. – 402.903 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 42.543 kr. – 66.074 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 319.056 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 335.220 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.

Rådighedstillægget udgør årligt 24.807 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke.

Løn, tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 296.266 kr. – 433.004 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 303.863 kr. (nutidskroner). Tillæg udgør årligt 985 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.836 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Ansøgninger fremsendes elektronisk til 8402fortrolig@sogn.dk og skal være menighedsrådet i hænde senest mandag den 4. december 2023, kl. 12.00.

Der kan forventes prøvespil og samtaler onsdag den 13. og torsdag den 14. december 2023.


Vigtige datoer

Oprettelse: 17. nov. 2023

Ansøgningsfrist: 4. dec. 2023



Kontaktperson

Mikael Rasmussen

Hovednummer: 40202252

Email: mkbr@km.dk



Arbejdsgiver

BRØNDERSLEV MENIGHEDSRÅD

Bredgade 104

9700 Brønderslev



Ansøgning

Via e-mail: 8402fortrolig@sogn.dk

$ads={2}


 

.

$ads={1}

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال